Formandsskifte på vej

Christian Henriksen stiller formandsposten til rådighed

Som FDCA’s første formand, har Christian været med helt fra den spæde start i foreningen. Nu er han klar til at træde ned og “overdrage stafetten til den næste”, som han selv siger det. Derfor har vi givet ham selv ordet i dette interview om hans beslutning og fremtiden for foreningen. OBS: Af historiske årsager, bruger vi ordet “formand” i denne artikel. Dette skal forstås kønsneutralt. Vi har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvad denne titel alternativt kunne hedde. Såfremt den nye “formand” (M/K) ønsker en anden titel, ændrer vi det.

Du er jo nok det mest kendte ansigt i foreningen, men lad os alligevel starte med en introduktion. Hvad er din baggrund (ud over cyberværnepligten), og hvordan har den hjulpet dig til der, hvor du er i dag?

Jeg kommer faktisk med bachelor i informationsteknologi fra AAU. En atypisk bachelor i den forstand, at den er forretningsforståelses- og implementeringsfokuseret i store enterprise miljøer. Derefter havde jeg udkig efter en kandidat, og jeg vidste, at det skulle være om cybersikkerhed, men på daværende tidspunkt så jeg ikke nogen muligheder for mig. Jeg undersøgte både i udlandet og Danmark, jeg ville helst blive DK, men der var ikke rigtig noget. På daværende tidspunkt var jeg ikke klar til at tage til København til eks. cybersikkerhedskandidaten på Aalborg Universitet. Derfor valgte jeg at søge cyberværnepligten, hvor jeg var meget i tvivl ift. forudsætninger for optagelsesprøven, men jeg sprang ud i det alligevel og blev optaget på hold 2.

Efter cyberværnepligten opdagede jeg, at jeg havde fået tilegnet nogle fede værdier og ressourcer til mit CV, og jeg begyndte at arbejde i Region Midt, hvor jeg var med til at opbygge en SOC-kapacitet. Derefter blev jeg ansat i Trifork som konsulent og sikkerhedsrådgiver, med fokus på incident response og deployment af “managed detection and response” løsninger. Jeg blev tilbudt job som team lead for managed detection and response teamet og blev der i godt 2 år, hvorefter jeg blev tilbudt stilling i KBH. Der fik jeg job som senior manager ved Genmab, hvor jeg arbejder i dag. Hos Genmab sidder jeg med ansvaret for den operationelle sikkerhed og styrer et team.

Jeg vil sige, at det helt klart er cyberværnepligten, der har givet mig de muligheder. Selve den akademiske tilgang (på Aalborg Universitet fx, red.) er meget teoretisk, hvor det man lærer, er svært at føre direkte én til én i en virksomhed. Derimod er cyberværnepligten mere lig det, man bliver udsat for i virkeligheden.

Hvis vi nu tænker tilbage på de sidste 3 år, hvor du har været formand, hvad har så været dine største udfordringer, og hvad er din største succes? Hvad er du mest stolt af?

Jeg tror, den største udfordring var helt sikkert, da vi startede op. Det var et helt nyt territorium, og der var ingen, der vidste, hvad en cyberværnepligt var. Vi skulle aktivt ud og tale vores sag for virksomheder, skoler og samarbejdspartnere. I starten var det en udfordrende periode, og man skulle være meget skarp på, hvordan vi satte vores fodaftryk. Vi var helt nye, og det var vigtigt, at vi fik vist vores budskab, men vi skulle også finde vores eget ståsted. Det skal vi ikke længere, det er nemmere nu, der er flere, der har forståelse af cyberværnepligten og hvem vi er som forening. Og selvfølgelig hvilke kompetencer man kommer med, når man er del af FDCA. Det er for mig et stort succeskriterium, og noget der vægter højt for os. Derudover har vi en stor fastholdelse og optagelse. Vi begynder at se frivillige tage ansvar for forskellige projekter og initiativer, det er super inspirerende, og jeg håber, det er noget, vi ser mere af i fremtiden.

Noget, der har været vigtigt for mig, inden jeg følte mig klar til at træde af, er at vi kommer tættere på en økonomisk bæredygtig forening, så vi ikke skal ud og lave det, jeg plejer at kalde “klat-funding”, men vi har en strøm af økonomi, som hjælper foreningen med at opnå deres mål. Jeg er stolt af, at vi opnåede det strategiske partnerskab med itm8, som skal hjælpe FDCA komme op i version 2.0.

Nu stiller du formandskabet til rådighed, hvilket jeg tror, kom som et chok for mange af medlemmerne - vil du fortælle lidt om, hvilke tanker, der ligger bag?

Den her fratrædelse fra formandsposten er egentlig ikke pludselig for mig, jeg har gået med det i en god rum tid, og bestyrelsen har været opmærksomme på det i et stykke tid også, og vi har haft en del samtale om, hvad vi gør. Jeg tror på nuværende tidspunkt, at der er kræfter i foreningen, som kan drive foreningen bedre end jeg kan. Jeg er af den holdning, at formandsposten er en “midlertidig løsning”, hvor man skal lave nogle resultater - nu har jeg lavet det bidrag, jeg kan, og så giver jeg stafetten videre til én, der kan noget, jeg ikke kan. Derudover er det naturligt at give stafetten videre nu, hvor vi er på vej ind i en ny fase. Vi er på vej i en ny fase, hvor vi egentlig er velfungerende. Vi har fået meget større struktur i foreningen, fx med de forskellige udvalg og styregrupper, og ansvaret er bedre fordelt i dag end tidligere. Jeg ved, der er nogle kræfter, der er klar til at træde ind, og derfor kan jeg trygt overlade formandsposten i nye hænder.

Du har jo faktisk været formand siden FDCA’s fødsel. Hvordan har du det med at blive et almindeligt medlem, for jeg antager, at du beholder dit medlemskab?

Det er et spændende spørgsmål. Jeg glæder mig utroligt meget til at prøve at komme endnu tættere på medlemmerne, i form af, at jeg selv bliver et almindeligt medlem. Jeg er meget motiveret for at blive ved med at bidrage, men bare fra en anden vinkel. Jeg forventer ikke, at der bliver skruet ned for noget, men mine opgaver bliver anderledes og mere “cherry picked” ift. mit arbejde som formand, som er mere veldefineret.

Hvad bliver den store forskel i dine opgaver nu ift. tidligere?

Jeg håber på mere tid. Nu sidder jeg som en af de “ældre herrer”, jeg kan bruge min erfaring både som leder, men jeg kan også svare på spørgsmål, som de nye cyberværnepligtige har. Det kan fx være karriererådgivning, CV-opbygning, læsning af CV etc. Det kunne jeg godt tænke mig at bidrage mere struktureret med. Jeg ved, at der er mange, der har den slags spørgsmål, så det kunne jeg godt se mig selv kigge mere ind i.

Udover dit (snart forhenværende) frivillige arbejde som formand for FDCA, sidder du samtidig også som en af de fire “founders” i SagaLabs, som sidste år blev adskilt af foreningen. Har det betydning for din beslutning om at trække dig som formand, og hvordan ser du forholdet mellem FDCA og SagaLabs, både i dag og i fremtiden?

Jeg kan sådan set godt forstå, at spørgsmålet kommer, men det korte svar er nej, SagaLabs var ikke en katalysator for, at jeg valgte at trække mig. Jeg synes, der er nogle sunde synergier mellem foreningen og Sagalabs, og de energier spiller godt overens med de ting, Sagalabs gerne vil. Der er nogle gode aftaler på tværs. Vi ønsker begge, at medlemmerne skal blive dygtigere til at beskytte mod den cybertrussel, vi er oppe imod. Så nej, det er ikke årsagen til, at jeg vælger at træde af, tværtimod.

Jeg håber på, at SagaLabs kan være med til at skabe flere dygtige medlemmer i FDCA og sørge for, at vi ikke kun “upscaler” på medlemmer, men også andre partnere, der deltager i bootcamp osv. Det kunne være interessant at se, hvordan FDCA og SagaLabs kan bidrage til det store community. Jeg har en stor forkærlighed for den danske “cyber community”, så hvis man kunne lave synergier mellem SagaLabs og FDCA og evt. andre, kunne det være interessant at se.

Jeg håber på, at vi kan tegne en lignende aftale efter næste bootcamp. SagaLabs er indtil videre meget tilfredse, så det skal være fordi FDCA synes, at det giver mening at have SagaLabs med på rejsen. SagaLabs er rigtig glade for at kunne være en del af det, og vi håber på at kunne blive de bedste til at lave den slags træninger i Danmark, og det vil vi gerne give til medlemmerne. For SagaLabs er der ikke noget økonomisk forbundet med den aftale, vi har nu, og derfor håber jeg på, at vi kan lave en lignende aftale igen. Det skaber en god værdi for FDCA og de ting, som vi står for der.

I SagaLabs håber vi også på at kunne spotte nogle talenter i FDCA, som går med samme tanker og værdier som os i SagaLabs. Vores mission er at prøve at styrke cybersikkerhedsniveauet af de enkelte medarbejdere i forskellige virksomheder rundt omkring. Der kunne vi fx håbe på at spotte nogle talenter i FDCA, som kunne hjælpe os som instruktører. Der kan man se på, hvordan FDCA kan lave sådan nogle talenter.

Alt det her betyder jo, at der snart kommer en ny formand, som bliver valgt ind til generalforsamlingen d. 24. august. Uden at farve vores valg for meget, hvad håber du så personligt på at se i en ny formand?

Jeg håber egentlig, at vi ser en person, som har en rigtig stor passion for at drive FDCA som en frivillig forening, videre i trygge rammer, men som også tør tage nogle chancer. Risikovilligheden har været meget forudsætningsskabende for, hvor FDCA er i dag. Vi har turdet tage chancer, det har både givet pote, men vi har også brændt os over nallerne et par gange. Kort sagt håber jeg, at det er én, der også vil tage nogle chancer. En, der kan få aktiveret endnu flere frivillige og inspirere nye frivillige og nye cyberværnepligtige. Jeg håber, det er nogle værdier, vedkommende har med. Måske én, der ikke er helt lige så hurtig på aftrækkeren, som jeg selv har været. Jeg har været meget hurtig til at trykke på aftrækkeren, men det kunne også være interessant at se én, der tænker lidt yderligere over det.

Vedkommende skal være én, der er klar til at tage stafetten videre, og det kan godt være, at det ikke er én, der lige ligger til højrebenet eller nogen, jeg havde tænkt på som potentiel kandidat. Det er dét, jeg håber på at kunne se i valget. Jeg synes selvfølgelig, man skal have den bedste kandidat for foreningen, og det er ultimativt medlemmernes beslutning. Jeg er glad for, at medlemmerne valgte mig igen i efteråret. Nu har jeg kørt en halv periode, men jeg synes også, at det er på tide at finde en ny.

Vi bliver også nu spurgt af medier og fagbevægelser ift. bl.a. cyberværnepligten, og der håber jeg, vi også ser en formand, der tør udfordre de tanker, der er, så vi ikke bare taler dem efter munden, men taler efter FDCA’s og medlemmernes dagsorden.

Der skal lyde en stor tak til Christian for hans hårde arbejde som nøgleperson og formand for foreningen. Han har været fuldstændig afgørende for foreningens opbygning og udvikling. Vi glæder os til at se hvilke opgaver, han vil kaste sig over næste gang, og til at se, hvordan den nye bestyrelse kommer til at se ud efter generalforsamlingen d. 24. august.