Hvordan bidrager FDCA til Gustavs karriere?
Selvom Gustav Ask Larsen ikke havde nogen teknisk baggrund inden han tog cyberværnepligten, så er han på kort tid blevet ganske komfortabel med forskellige emner i cyber-domænet. Selv siger han:
”Inden CVPL vidste jeg ikke hvad en IP-adresse er, og nu kan jeg bidrage til de mest faglige diskussioner på lige fod med mennesker, som har mange års erfaring. CVPL har givet mig et sæt kompetencer, som ikke er at finde andre steder… ”
Gustav sidder nu som jr. cyberanalytiker i Sundhedsdatastyrelsen og er derfor ligesom mange andre medlemmer af FDCA med til at sikre kritisk infrastruktur i Danmark. Vi er derfor meget glade for at kunne hjælpe Gustav med at blive en endnu bedre analytiker. Gustav siger:
”Foreningen har støtte fra mange yderst kompetente individer, så der er rigeligt af sparring, skulle man ønske dette. Der bliver også ofte holdt arrangementer, hvor vi diskuterer de seneste exploits eller leger med de nyeste læringsplatforme. Jeg har lige fået muligheden for at tage en fuld Blue-Team certificering igennem FDCA, det ser jeg meget frem til at give mig i kast med.”
Ligesom Gustav så ser vi også frem til bland andet at se, hvordan BTL1-certificeringen gør ham bedre rustet til at sikre dansk sundhedsdata.